Jammerbugt Iværksætternetværk - netværksgruppe i Jammerbugt
Iværksætteri

Jammerbugt Iværksætternetværk

Jammerbugt

Du bestemmer mødernes indhold
Jammerbugt Iværksætternetværk er sat i verden for at hjælpe iværksættere. Det betyder blandt andet, at du som medlem vil være med til at bestemme emnerne på møderne, så de har den størst mulige relevans og gevinst for dig.

I har alle det tilfælles, at iværksætterlivet er nyt for jer. Du har måske ikke den store erfaring med økonomi, og hvor søger man egentlig efter puljer til sin virksomhed? Andre har måske ikke den store erfaring med markedsføring, men her har du måske noget at byde ind med.

Møderne er altid med facilitator
Alle møder faciliteres af Lise Nordklitgaard fra Verbesser. Møderne er en blanding af oplæg, gruppearbejde, diskussioner og andre tilgange, der giver dig viden og hjælp, så din iværksættertilværelse bliver bedre, nemmere og sjovere.

Det er med hjælp fra vores facilitator, at alle problemstillinger bliver italesat og vendt på mødet. Der bliver med andre ord lagt en klar linje for mødernes eksekvering, så du går hjem med noget konkret og brugbart, du kan omsætte direkte i din virksomhed.

Andre muligheder som medlem
Som medlem af Jammerbugt Iværksætternetværk får du mulighed for at deltage i et antal af de større arrangementer i Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt i løbet af året. Du får med andre ord adgang til kommunens største erhvervsnetværk, og det betyder naturligvis flere muligheder for dig og din virksomhed.

Obs: For at blive medlem af Jammerbugt Iværksætternetværk skal virksomheden, som du ejer eller er ansat i, ligge i Jammerbugt Kommune.

Lise Nordklitgaard

Lise Nordklitgaard

Ejer